Gratis rådgivning: 66 14 60 61

Vil I søge penge eller låne lokaler hos kommunen? Det skal I som forening have styr på

Kommunerne er centrale samarbejdspartnere for frivillige foreninger. I kan blandt andet søge tilskud, låne eller leje lokaler og indgå forskellige former for samarbejde. Når I indgår et samarbejde, skal I være opmærksomme på, at der er en række krav, I skal overholde. I denne artikel får I et hurtigt overblik over nogle af de vigtigste.

Transparens

Af Cecilie Seidelin Petersen og Louise Rasmussen, konsulenter hos CFSA

Langt de fleste frivillige foreninger samarbejder med landets kommuner. Det kan fx være ved at søge kommunale puljer som fx § 18-midlerne, ved at låne eller leje lokaler til aktiviteter eller indgå samarbejdsaftaler. Når I samarbejder med kommunerne, skal I være opmærksomme på de krav, som følger med.

Kravene afhænger både af, hvilken type støtte I søger, og af kommunens egne regler og kriterier. Der er dog en række grundlæggende forhold, som det er en god ide at have styr på, inden I søger.

Formål og vedtægter

Foreningen skal have et formål og vedtægter. Kommunen vil typisk se på, om foreningens formål passer til den støtteordning, I søger.

Folkeoplysende eller social?

Frivillige foreninger kan få støtte fra kommunerne baseret på deres formål. Kommunerne skelner imellem folkeoplysende foreninger og frivillige sociale foreninger. Det kan du læse mere om i vores artikel Folkeoplysende eller social?

Folkeoplysende foreninger er underlagt ret konkrete krav. Efter folkeoplysningsloven skal en folkeoplysende forening blandt andet have et vedtægtsbestemt formål, en bestyrelse, være demokratisk opbygget, have mindst fem betalende medlemmer og som udgangspunkt være åben for alle, der tilslutter sig formålet. Folkeoplysningsloven stiller også konkrete krav til, hvad vedtægterne skal indeholde.

For sociale foreninger findes der ikke på samme måde et fælles sæt krav til formål og vedtægter. Når en social forening fx søger § 18-midler, vil kommunen typisk se på, om foreningens formål og aktiviteter ligger inden for puljens formål og kriterier. Det kan blandt andet handle om, hvem foreningens aktiviteter er rettet mod, og hvilken frivillig social indsats foreningen udfører.

Lederudviklingssamtale LUS

CVR-nummer, bankkonto og NemKonto

Hvis foreningen modtager tilskud fra kommunen, skal den normalt have et CVR-nummer og en NemKonto, som kommunen kan udbetale tilskuddet til. I praksis vil foreningen derfor også have brug for en bankkonto, som fungerer som foreningens NemKonto.

Økonomi og regnskab

Kommunen kan stille krav om dokumentation for foreningens økonomi og hvordan et tilskud anvendes. Kravene vil typisk fremgå af puljens kriterier, ansøgningsmateriale eller bevillingsbrevet. Det kan fx være budgetter og/eller årsregnskaber for hele foreningen eller et regnskab for det konkrete tilskud. I skal derfor kunne redegøre for, hvor pengene kommer fra, og hvordan de anvendes.

Pige smiler i foregrunden - i baggrund arbejder andre ved bord

Børneattester

Foreninger, der søger kommunale tilskud eller ønsker at låne eller leje lokaler, og har frivillige eller ansatte med kontakt til børn under 15 år, er omfattet af reglerne om børneattester og skal derfor indhente børneattester. Søger en folkeoplysende forening tilskud eller lokaler, skal den desuden afgive en erklæring om indhentelse af børneattester (folkeoplysningsloven § 45, stk. 3).

Dokumentation og oplysninger om foreningen

Når kommunen behandler jeres ansøgning eller følger op på et tilskud, kan I blive bedt om at indsende oplysninger og dokumentation, der viser, hvem I er, hvad I laver, og hvordan I bruger det kommunale tilskud. Hvilken dokumentation kommunen kræver, afhænger af den konkrete støtteordning. Det kan fx være foreningens vedtægter eller årsregnskab eller oplysninger om antal medlemmer og deres aldersfordeling. Det kan også være dokumenter, I specifikt skal udarbejde til den pågældende aktivitet, som I får støtte til, fx et aktivitetsbudget og en aktivitetsbeskrivelse.

For at lette arbejdet er det en gode ide at de mest gængse dokumenter er samlet og lettilgængelige – også for andre end bestyrelsen som fx for dem der er ansvarlige for fundraising. Det drejer sig typisk om:

  • Foreningens vedtægter og formålsparagraf
  • Navne og kontaktoplysninger på bestyrelsesmedlemmerne
  • Kontaktoplysninger på en eventuelt udpeget kontaktperson fra foreningen
  • Årsregnskab – gerne fx 3-5 år tilbage
  • Referat fra den seneste generalforsamling

Disse dokumenter vil I i øvrigt ofte have brug for også i dialog med fx jeres pengeinstitut og fonde.

Nogle af oplysningerne kan I med fordel lægge på jeres hjemmeside, så andre nemt kan finde information om jer. At gøre det nemt at få indsigt i foreningens økonomi øger samtidig omverdens oplevelse af, at I er åbne om, hvordan I bruger foreningens midler.

Brug for et godt råd?

CFSA rådgiver frivillige og foreninger. Vores rådgivning er gratis, hvis I arbejder på det frivillige sociale område.

Ring til os på telefon 66 14 60 61.
Vores telefon er åben mandag klokken 13-18 og tirsdag – torsdag klokken 9-12.

Flere nyheder