Af Louise Rasmussen, rådgiver og konsulent ved CFSA
Må de frivillige drikke alkohol til sommerfesten? Hvad gør I, hvis en deltager møder påvirket op til en aktivitet? Eller hvis en frivillig er bekymret for, om en deltager har et problem med alkohol eller andre rusmidler?
Spørgsmål om alkohol og andre rusmidler kan opstå i mange forskellige foreninger. Det kan være i en klub, hvor frivillige bliver bekymrede for en ung, eller i et socialt værested, hvor en deltager møder påvirket op. Det kan også handle om, hvorvidt der skal serveres alkohol til foreningens egne arrangementer, og hvilke forventninger I har til frivillige og ansatte.
Det kan være en god idé, at I taler om alkohol og andre rusmidler, før I står i en konkret situation. Det kan fx handle om, hvilken rolle alkohol skal have i jeres aktiviteter og sociale arrangementer, hvad I forventer af frivillige og ansatte, og hvordan I vil reagere, hvis der opstår en situation, som giver anledning til bekymring.
Har I en samværspolitik, kan spørgsmål om alkohol og andre rusmidler indgå i jeres fælles samtaler om, hvordan I ønsker at være sammen, og hvilke rammer der skal gælde i jeres forening.
Tal om rusmidler – og gør noget i tide
Sundhedsstyrelsen har udviklet materialet Tal om rusmidler – og gør noget i tide til bestyrelser, ansatte og frivillige, der arbejder med børn og unge i fritids-, forenings- og kulturlivet. I materialet bruges rusmidler som en samlet betegnelse for alkohol, nikotin og stoffer som fx opioider og hash, og materialet er også relevant for andre målgrupper end unge.
Materialet kan hjælpe jer med både at forebygge problemer og reagere, hvis I bliver bekymrede for et barns eller en ungs brug af rusmidler. I materialet finder I blandt andet:
- SE-SNAK-STØT, som hjælper jer med at være opmærksomme på tegn på rusmiddelbrug, tage en samtale med den unge og finde ud af, hvordan I hjælper videre.
- Dialogkort, som I kan bruge til at tale om rusmidler blandt frivillige og ansatte.
- Guide til rusmiddelpolitik, som kan hjælpe jer med at formulere rammer for jeres fællesskab.
- Action card, som giver et hurtigt overblik over, hvad I kan gøre og hvem man går til, hvis I bliver bekymrede.
- Drejebog eller program foret fællesmøde om rusmidler.
I kan fx bruge dialogkortene på et frivilligmøde til at tale om, hvordan I reagerer, hvis en ung fortæller om sit forbrug af rusmidler, eller hvis I bliver bekymrede for en deltager. Guiden til rusmiddelpolitik kan hjælpe jer med at tage stilling til, hvilke rammer der skal gælde for alkohol og andre rusmidler i jeres aktiviteter, og hvad frivillige og ansatte skal gøre, hvis der opstår problemer.

Sådan kommer I godt i gang
I behøver ikke at begynde med at skrive en udførlig rusmiddel- eller alkoholpolitik. Start med at drøfte, hvilke situationer I kan forestille jer, der kan opstå i netop jeres forening, og hvordan I vil håndtere dem. Brug fx SE-SNAK-STØT og action card fra materialesamlingen. Skal reglerne være fælles for hele foreningen, så bør det være bestyrelsen som vedtager dem. Men det er en god ide at inddrage dem der skal bruge aftalerne i hverdagen. Det kan fx være frivillige, ansatte, medlemmer og brugere.
Sådan arbejder andre foreninger
Der er mange måder at formulere fælles rammer for alkohol og andre rusmidler. Her kan I se eksempler fra forskellige organisationer og finde inspiration:
Forhold jer til, hvilken rolle alkohol skal spille i jeres fællesskab. Skal der fx serveres alkohol til foreningens sommerfest for frivillige? Hvad med til arrangementer kun for de ansatte? Hvor gælder der fælles rammer for både frivillige, ansatte og brugere – og hvor gør der eventuelt ikke? Og hvordan sikrer I, at alle kan være med i fællesskabet, også når de ikke drikker alkohol? Det er nogle af de spørgsmål, I kan tage udgangspunkt i, når I skal afklare, hvilken rolle alkohol skal spille i jeres fælleskab.
Find mere inspiration i materialet Mere fællesskab, mindre alkohol i foreningslivet, som Alkohol & Samfund har udviklet sammen med Sundhedsstyrelsen.
CFSA anbefaler, at en rusmiddel- og alkoholpolitik skrives ind i aftaler, som I allerede har i foreningen. Det vil typisk være i en samværspolitik, som bruges til at samle denne slags aftaler.
Når alle jeres fælles aftaler i foreningen er samlet et sted, er det nemmere at introducere nye til jeres fælleskab og løbende at arbejde med at følge de fælles aftaler i hverdagen. Men det vigtigste er, at aftalerne ikke bare står på papir. Frivillige og ansatte skal kende dem, og de skal vide hvem de kan gå til med spørgsmål eller bekymringer, samt hvem der har ansvar for at følge op.
Bemærk at materialerne fra Sundhedsstyrelsen især er udviklet til foreninger, der arbejder med børn og unge i fritids-, forenings- og kulturlivet. Arbejder I med andre målgrupper, kan nogle af redskaberne også give inspiration. I skal dog tilpasse dem til jeres egne aktiviteter og deltagere.
Brug for et godt råd?
CFSA rådgiver frivillige og foreninger. Vores rådgivning er gratis, hvis I arbejder på det frivillige sociale område.
Ring til os på telefon 66 14 60 61.
Vores telefon er åben mandag klokken 13-18 og tirsdag – torsdag klokken 9-12.




